Luk

august 2018

Guide

Sådan klæder du dig både elegant og sexet

Modetøj

Det kan være svært at finde en balance i at fremhæve alle ens feminine kurver mens man ser elegant og sofistikeret ud. Det handler om at se selvsikker ud i et stilrigtigt sæt tøj, som viser at du er en stærk og moden kvinde, mens det hinter til at du samtidig har en noget mere fræk side, som bestemt er værd at se nærmere på. Man ender ofte ud med enten at se lidt for fræk ud, så man enten ligner en prostitueret eller bare ser billig ud, eller lidt for moden og kedelig, så man ligner man altid er på arbejde som en alvorlig og på ingen måde sjov advokat, der aldrig har overvejet, at der kan være et liv uden for arbejdet. Frygt ikke, vi har undersøgt sagen og er nået frem til nogle råd til, hvordan du finder den helt rigtige balance mellem det sofistikerede og elegante, og det frække og sexede.

Hvis du er på stranden er det nemt nok: find en bikini, der viser nok frem uden at have en masse pynt eller på anden måde siger ’se på mig, se på mig!’ Det er desværre sjældent vi i Danmark kan tage til stranden uden at fryse ihjel, så lad os bevæge os videre til tøj, der kan bruges i de fleste situationer. I den trendy og elegante ende har vi tøj fra blandt andet Second Female, som ved første øjekast måske kan få dig til at se kedelig og mor-agtig ud, men hvis du tilføjer et bælte, der måske ikke ligefrem er tiltænkt at være der af dem, der designede tøjet, så kan de friske det op og give det liv, som enhver mand, der er noget værd, ville blive interesseret i. Du kan også blande det med andre ting, såsom en læderjakke eller smykker såsom et armbånd og en ørering, eller måske endda nogle farverige fingerringe og et tydeligt hårbånd.

Hvis en mand er grunden til at du vil friske dit look op, så er det måske værd at tænke på hvad der sker bagefter. Når tøjet er på plads og han kan se at du både er moden og fræk, så kan det føre til at han ser mere, end du normalt viser frem. Hvis han når så langt som at fjerne det tøj, du har brugt så forfærdelig lang tid på at vælge og sætte sammen på den helt rigtige måde, så går det ikke, at det han finder nedenunder er noget, der i hans hoved kun hører hjemme på en gammel sur bedstemor. Det er tid til at finde det rigtige lingeri, men på det punkt er det et endnu mere personligt valg, så led efter noget, der både fremhæver de rigtige dele og skjuler nok til at der skal lidt fantasi til, så længe det stadig er på.

Læs mere
Kærlighed & Liv

Sådan kunne Rapunzel også have flygtet

Flygt

Vi kender alle sammen historien om Rapunzel med det lange hår. Hun blev som helt lille enten bortført eller på anden måde overdraget til en heks eller fe, som placerede hende i et højt tårn uden anden udgang end et vindue helt øverst oppe. Når heksen eller feen kom med mad, bad hun Rapunzel om at lade sit hår falde ud af vinduet, så hun kunne kravle op til hende. På det punkt og nogle andre varierer eventyret, men det vigtige er, at Rapunzel enten forsøger at flygte og bliver smidt ud eller det lykkes for hende at flygte ved at bruge sit hår til selv at kravle ned, hvorefter hun i nogle fortællinger klipper håret bagefter da det er bundet fast i toppen af tårnet. Vi vil her se på nogle andre måder, hun kunne have flygtet.

Hvis der er garn i tårnet kunne hun have brugt dét. Der er dog et par problemer, der først skulle løses. Det første er, at garnet ikke er stærkt nok, hvis hun bare binder det fast og forsøger at kravle ned, og vi kan jo ikke have at hun dør midt i eventyret. Vi kan løse det første problem ved at hun strikker garnet sammen, så det bliver stærkere. Det kræver dog et par strikkepinde, men hvis vi antager hun ikke har dem, kan hun i stedet fingerstrikke. Det næste problem er, at hun skal bruge en enorm mængde garn. Billigt garn for slet ikke at tale om silkegarn eller lignende bliver en dyr løsning, når der skal så meget til, og heksen eller feen ville sandsynligvis undre sig over, hvad al den garn bliver brugt til.

Den løsning minder faktisk meget om, hvad der sker i den originale udgave af eventyret, hvor prinsen kommer med silkesnore hver nat, men i den udgave bliver Rapunzel gravid og spørger heksen, hvordan det kan være hendes tøj ikke passer hende om livet længere, hvorefter heksen smider Rapunzel ud af tårnet efter hun har klippet hendes hår, som hun så bruger til at lokke prinsen op i tårnet og fortælle ham, at han aldrig vil se Rapunzel igen. Hvis deres plan havde lykkedes, ville det kun have været fordi prinsen var rig nok til at skaffe hende så meget silkesnor, men det kan sagtens kombineres med den forrige løsning, hvis en mindre rig prins havde fundet hende.

Den sidste løsning vi vil se på er springe ud af tårnet, men i så fald skal faldet gerne dæmpes, så vi kan få en lykkelig slutning. Det kan for eksempel gøres med en helt masse blade, men en mere sandsynlig løsning er måske at fælde et træ på en sådan måde, at det læner sig op ad tårnet. Hvis tårnet er virkelig højt, så er det ikke nok, men måske kan prinsen gøre toppen af træet blødere, så hun kan hoppe så langt uden at komme til skade.

Læs mere