Luk
- Advertisement -

Fashion News

Sorry, Posts you requested could not be found...

ACCESSORIES

Sorry, Not enough posts for this block, please add more posts...

LIFE & LOVE

Sorry, Not enough posts for this block, please add more posts...

- Advertisement -

THE LATEST

Guide

De Næste Holdepladser på Livets Motorvej

Nissan

Lige siden jeg fik mig min nye Nissan Altima, har jeg lagt mærke til en interessant udvikling i den måde jeg tænker og handler på i løbet af dagen. Det er en bil jeg længe har drømt om, fordi den på en eller anden måde ”talte” til mig første gang jeg så den: jeg følte en eller anden form for forbindelse med bilen. Efter at have købt den og kørt i den nogle måneder, er den følelse kun blevet stærkere. Det er som om min Nissan har en form for personlighed, der bare er på perfekt bølgelængde med hvem jeg selv er.

Denne personificering af min bil har gjort, at jeg er begyndt at tænke anderledes omkring mig selv også. På en eller anden måde er alt hvad jeg gør med min bil blevet til noget, der kan agere som en metafor for mit eget liv. Det kan måske lyde lidt overdrevet, men min bil har praktisk talt ændret kursen for mit liv til det bedre!

Det skete, da jeg for nyligt var på vej en tur til Tyskland. Der skulle være fest i min familie, og der var derfor behov for massevis af slik, øl og sodavand. Jeg meldte mig straks til at tage mig af den opgave: enhver undskyldning for at komme på en lang køretur i min Altima er nemlig mere end velkommen!

Så efter at have haft bilen til eftersyn hos Nissan service, var jeg klar til en fantastisk køretur mod vores naboer i syd. Jeg valgte dog for en gangs skyld, at planlægge turen bare en lille smule. Jeg har kørt turen før i andre biler, og bare taget tingene som de kom. Så længe jeg bevægede mig imod syd, ville jeg jo ende op i Tyskland på et eller andet tidspunkt, så hvorfor planlægge? Men med min nye bil, følte jeg mig motiveret til at sikre, at turen ville blive behagelig for både mig selv og bilen.

Det er nemlig ubeskriveligt rart at køre rundt i min nye bil, i forhold til den faldefærdige bil jeg kørte rundt i før. Derfor var det pludseligt tydeligt, når jeg stødte på irritationer. Hvis jeg lige har kørt 4 timer i en skrotbunke, så føles det helt naturligt også at fylde munden med Junkfood på en tilfældig McDonalds: turen er alligevel ubehagelig. Men nu hvor selve køreturen føles som luksus, så har jeg da ikke lyst til at ødelægge turen med dårlig mad! Derfor planlagde jeg en rute mod Tyskland, og planlagde de forskellige rastepladser og restauranter på vejen.

Pludselig ramte det mig, at der var paralleller til mit eget liv at finde her. Jeg havde i flere måneder været nede i en negativ spiral, hvor jeg spildte hver eneste dag foran fjernsynet, med usund mad og en usund livsstil. Det hele forandrede sig, da min ven overbeviste mig om at tage ud at løbe med hende. Efter nogle få uger, følte jeg mig bedre tilpas end nogensinde før: jeg var blevet opgraderet fra en skrotbunke til en Nissan. Nu kiggede jeg anderledes på fastfood og hjerneløs underholdning: jeg har da ikke lyst til at ødelægge noget godt, ved at vælge den slags! Jeg satte mig derfor ned, og planlagde de næste holdepladser for mit liv: hvordan jeg gerne ville have, at det skulle se ud om 3 måneder, 6 måneder og om et år.

Læs mere
Biler

Jeg Elsker Omveje og Derfor Bør vi Dele Dem Med Hinanden

Mange biler

Da jeg var yngre, var jeg en utrolig arbejdsom type, der altid var på jagt efter nye optimeringer. Det var helt overdrevet så meget jeg forsøgte at optimere på hver enkelt lille detalje. Mine sko havde elastikker i stedet for snørebånd, fordi jeg fandt det spild af tid, at skulle binde dem hver eneste morgen, og binde dem op hver eneste aften. Jeg tog tid på min køretur hen til arbejdet, og fandt frem til de hurtigste ruter – det viste sig nemlig, at der var forskel på hvilken rute der var hurtigst, alt efter dagen på ugen, og hvorvidt jeg skulle møde ind om morgenen eller om eftermiddagen.

I dag er jeg stadig meget arbejdsom, og jeg sætter en dyd i at gøre mit arbejde godt. Jeg er dog blevet mindre ”effektiv” med alderen, set på den måde, at jeg har lært at sætte pris på omvejene.

Jeg tror det hele startede, da jeg fik mig en ford focus. Dengang tænkte jeg ikke særligt meget på komfort eller lignende i en bil, og så den bare som et middel til at komme fra punkt A til punk B. Men heldigvis for mig havde jeg en onkel, der gik virkeligt meget op i biler, og han endte med at sælge mig en Ford Focus med en garanti om, at jeg ville være mere produktiv hvis jeg nød min køretur mere. Jeg troede på ham, og det er jeg glad for – også selvom det måske ikke helt holdt stik!

Jeg endte nemlig med at savne de dage, hvor min køretur til arbejdet ville tage lang tid. Min Ford var nemlig super behagelig at køre i, så pludseligt var trafikpropper noget jeg blev glad for at se. Jeg stoppede helt automatisk med at tage tid på mine køreturer, og opdagede at jeg nogle gange tog en langsommere vej med vilje. I starten var det med rationaliseringer som ”jeg har på fornemmelsen at denne vej kunne være hurtigere i dag…”, men til sidst indså jeg, at jeg bare virkeligt elskede omveje. Jeg begyndte at stå tidligere op om morgenen, så jeg kunne vælge den smukkeste rute på arbejde, eller endda eksperimentere med en ny.

Omveje er en måde for os, at finde ro i dagligdagen. Når vi er derhjemme er vi omgivet af familie og husholdningspligter, mens vi på jobbet konstant har at gøre med kolleger, kunder, chefer og arbejde. For den moderne mand, eller kvinde, er bilen det eneste sted vi reelt har tid til os selv. I stedet for at forsøge at optimere denne tid væk, så prøv at nyde den og finde mere af den. Takket været min Ford Focus er jeg blevet et langt mere glad menneske, og har mere energi og overskud til at udføre mit arbejde.

Læs mere
Guide

Når Vi Fejlagtigt Lærer at Være Ligeglade med Moden

Mode mand

Menneskelige reaktioner på ting i vores omverden har det altid med at være overdrevne. Det har nok noget at gøre med, at vi har det langt nemmere ved at håndtere hvis ting er sorte eller hvide: hvis vi bare kan se væk fra nuancerne, og sige at det ene er rigtigt og det andet er forkert. Problemet er bare, at verden ikke er i sort/hvid: den er fyldt med alle regnbuens farver, og så lidt til. Hvis vi erkender at det er tilfældet, så må vi også mande os op, og kigge på alle faktorerne før vi træffer beslutninger.

Grunden til jeg bringer det op er, at jeg for nyligt har set en helt masse drama omkring at vi skal holde op med at gå op i mode. Beskyldninger om at det er en kapitalistisk drevet pengemaskine der bare ønsker at gøre os forbruger til zombier der bliver ved med at betale for at være med på bølgen. Men hold nu lige op, ikke? Tror du ikke der var mode lang tid før de kapitalistiske markedskræfter kom til at sidde så tungt på den vestlige verden som de gør i dag? Tror du ikke der er noget der hedder modetøj og tasker i lande, hvor økonomien ikke er drevet af kapitalisme?

Moden har været med os altid. Vi har altid kigget på andre menneskers udseende, og forsøgt at aflæse noget omkring deres personligheder. Derfor har vi også altid arbejdet på at justere vores udseende, så det vi signalerer rent faktisk stemmer overens med hvem vi er. Da mennesker er sociale dyr, så er en udbredt og velset værdi det, at man har forståelse for sine medmennesker og ønsker aktivt at engagere sig med dem. Det kan man vise ved at iklæde sig tøj, der tematisk set er kompatibelt med det tøj, som størstedelen af andre mennesker går i: altså følge moden!

I dag har vi mange flere måder at udtrykke os på en nogensinde før, og det betyder at vi har formået at kombinere denne mulighed for at ”følge moden” samtidig med at man kan give tingene sit eget twist, og vise noget omkring sin individualitet og personlige værdier. Du siger noget andet med en Samsonite taske end du gør med en fra et andet modemærke: men begge dele følger den nuværende trend i moden.

Kapitalismen har altså blot lyttet til det behov folk har for at kunne udtrykke deres individualitet, uden at gå på kompromis med at signalere deres sociale forståelse. Den presser ikke folk i nogen nævneværdig grad til at ”følge moden”: den tilbyder blot måder at gøre det på, som er efterspurgte. Det er fint at være kritisk overfor markedskræfterne, men når argumenterne ikke holder stik, så skader det altså kun kritikken.

Læs mere
Tech

Det er Okay at Være en Lille Virksomhed

Lille virksomhed

Danmark har vokseværk når det kommer til nystartede virksomheder. Det er en interessant udvikling, fordi det er et vokseværk i en anden dimension, end vi har set før. Normalt vokser virksomheder op ad: nogle få virksomheder klarer sig godt, opkøber nogle af de mindre virksomheder, og bliver til mastodonter. Kæmpe virksomheder der kan presse konkurrenter ud af markedet, og spille højt spil. Men det danske erhvervsliv ser anderledes ud i dag: væksten op ad er stagneret, og vi ser nu i stedet vækst ud ad. Der er mange små virksomheder, og de nægter at lade sig opkøbe.

Det handler i høj grad om, at drømmen har ændret sig. Det er gået op for de danske iværksættere, at de ikke bliver mere lykkelige af, at have en kæmpe virksomhed med milliard omsætning. Tværtimod byder den på mere stress og mindre fleksibilitet. De fleste drives til at starte egen virksomhed, fordi de så kan styre deres egen tid, og handle efter deres egne værdier: altså ting der forsvinder, i det øjeblik virksomheden når mastodont størrelsen. Vi har lært af de gamle entreprenørers fejltagelser, og holder i stedet det reelle mål for øje: værdiskabelsen.

Målet er at kunne skabe en vis værdi – den forandring man ønsker at bidrage med til verden – uden at gå på kompromis med hvad man selv står for, og gerne vil have ud af sit liv. Det betyder typisk, at virksomheden ikke vokser sig specielt stor. Og det er helt okay, at være sådan en lille virksomhed: de fleste vil endda mene, at det er bedre!

Men hvad med mulighederne? Begrænses man ikke i, hvor meget man kan udbrede denne værdi, eller i hvor høj grad den kan skabes, når man sætter et loft for væksten? Det har været den primære motivation for mastodonterne i sin tid: det virkede som en nødvendighed for, at kunne fortsætte visionen. Men i dag ved vi bedre. Forretningslivet i Danmark handler i dag mere og mere om partnerskaber. Med en agillic partner, kan man eksempelvis komme rigtigt langt med automatiseringen af ens markedsføring, uden at skulle starte en ny afdeling og ansætte 12 mennesker. Ved at alliere sig med et eksternt revisionsfirma, kan man sælge mere og bredere, uden at skulle have en dedikeret regnskabsafdeling inde i virksomheden. Internettet har selvfølgeligt også gjort meget: der kan reklameres over hele verden, selvom man kun har kontor ét sted. Alt er blevet globaliseret, og denne globalisering er noget de danske iværksættere virkelig har taget til sig, og som har lagt bunden for den nye bølge af små virksomheder, der godt kan lide deres størrelse. Vi vil sandsynligvis se flere partnerskaber på tværs af disse små virksomheder, og disse ”spindelvæv” af kompetencer vil med al sandsynlighed vippe de sidste mastodonter væk.

Læs mere
Kærlighed & Liv

Inspiration til den perfekte dåbsgave

daabstavle

Er du inviteret til barnedåb og går du og funderer over den perfekte gave til den lille ny så kan du her finde lidt inspiration. Alle ønsker at give en gave, som forældrene og barnet bliver glade for. Herunder er der nogle idéer.

Lækkert tøj kan altid bruges. Vælger du at købe tøj til den nyfødte så anbefales det at gå efter tøj mærket med Oeko-tex. Det er en sundhedsmærkning, der garanterer at tøjet ikke indeholder skadelige stoffer.

Af klassiske dåbsgaver kan nævnes bøger, bamser, sparegrise i sølv samt gavekort til fotografering hos en professionel fotograf. Ligeledes er de elskede og klassiske Kay Bojesen figurer såsom aben en god gaveidé der kan pryde barnets værelse.

Personlige dåbsgaver er et hit

En personlig gave målrettet forældrene og det lille barn går rent ind. Giver du en personlig gave til dåben er der næsten garanti for at du vil blive husket. Personlige gaver behøver ikke være dyre. Her er det tanken der tæller. En personlig gave kunne eksempelvis være en hjemmestrikket hue med handsker eller en body.

En anden populær dåbsgave er dåbstavler med barnets navn og oplysninger som fødselsvægt, stjernetegn mv. En dåbstavle eller dåbsplakat hænges typisk op på barnets værelse til pynt. Man angiver typisk barnets navn, længde og vægt ved fødsel samt tidspunkt og sted for fødslen på fødselstavlen. På den måde kan besøgende til den lille ny også lære lidt om barnet. Man kan nemt lave sin egen helt personlige fødselstavle på computeren og printe den ud. Man kan også finde nogle flotte skabeloner på internettet hvor man kan sætte barnets oplysninger ind og bestille et flot tryk i glas og ramme.

Der findes også bøger til barnets første år. I bøgerne kan forældrene løbende kan skrive oplysninger ind. Det er spændende for familie og venner at læse og sjovt for barnet at se tilbage på når det bliver ældre.

Sølvsmykker og dåbsrør med indgravering af barnets navn og fødselsdato er også et hit.

Man kan også købe komplette sæt til at tage hånd- og fodaftryk af barnet, som så kan hænges op på væggen.

Kun fantasien sætter grænser. Det er bare om at være opfindsom.

Læs mere
Guide

Sådan klæder du dig både elegant og sexet

Modetøj

Det kan være svært at finde en balance i at fremhæve alle ens feminine kurver mens man ser elegant og sofistikeret ud. Det handler om at se selvsikker ud i et stilrigtigt sæt tøj, som viser at du er en stærk og moden kvinde, mens det hinter til at du samtidig har en noget mere fræk side, som bestemt er værd at se nærmere på. Man ender ofte ud med enten at se lidt for fræk ud, så man enten ligner en prostitueret eller bare ser billig ud, eller lidt for moden og kedelig, så man ligner man altid er på arbejde som en alvorlig og på ingen måde sjov advokat, der aldrig har overvejet, at der kan være et liv uden for arbejdet. Frygt ikke, vi har undersøgt sagen og er nået frem til nogle råd til, hvordan du finder den helt rigtige balance mellem det sofistikerede og elegante, og det frække og sexede.

Hvis du er på stranden er det nemt nok: find en bikini, der viser nok frem uden at have en masse pynt eller på anden måde siger ’se på mig, se på mig!’ Det er desværre sjældent vi i Danmark kan tage til stranden uden at fryse ihjel, så lad os bevæge os videre til tøj, der kan bruges i de fleste situationer. I den trendy og elegante ende har vi tøj fra blandt andet Second Female, som ved første øjekast måske kan få dig til at se kedelig og mor-agtig ud, men hvis du tilføjer et bælte, der måske ikke ligefrem er tiltænkt at være der af dem, der designede tøjet, så kan de friske det op og give det liv, som enhver mand, der er noget værd, ville blive interesseret i. Du kan også blande det med andre ting, såsom en læderjakke eller smykker såsom et armbånd og en ørering, eller måske endda nogle farverige fingerringe og et tydeligt hårbånd.

Hvis en mand er grunden til at du vil friske dit look op, så er det måske værd at tænke på hvad der sker bagefter. Når tøjet er på plads og han kan se at du både er moden og fræk, så kan det føre til at han ser mere, end du normalt viser frem. Hvis han når så langt som at fjerne det tøj, du har brugt så forfærdelig lang tid på at vælge og sætte sammen på den helt rigtige måde, så går det ikke, at det han finder nedenunder er noget, der i hans hoved kun hører hjemme på en gammel sur bedstemor. Det er tid til at finde det rigtige lingeri, men på det punkt er det et endnu mere personligt valg, så led efter noget, der både fremhæver de rigtige dele og skjuler nok til at der skal lidt fantasi til, så længe det stadig er på.

Læs mere