Luk
Mad

Top 3 trends for hippe spisesteder

Kaffe

Det sker af og til, at en særlig type butik bare skyder op over det hele. Ét fænomen, der tager landet og befolkningen – og især de unge – med storm. Nogle gange varer deres succes kun kort, og de lukker stille og roligt deres forretninger ned. Andre gange hænger de ved og bliver til allemandseje. Læs med her, og få indblik i nogle af de trends, der har domineret 2016 inden for mad og drikke på hipsterscenen. Det, som er til fælles for alle trends, er, at udbuddet af mad- og drikkevarer på dét enkelte sted er blevet mere specialiseret og niche, men derfor også af højere kvalitet.

 

Kaffebarer

I Danmark tager vi kaffe seriøst. Der kan såmænd godt blive plads til en kop instant kaffe, hvis der vitterligt ikke er andre muligheder, og hvis behovet trænger sig på, men ellers tager vi kaffe ganske alvorligt i Danmark og i resten af Norden. Kaffen spiller en vigtig rolle i dansk kultur; vi bruger den til at hyggesnakke over eller til at vågne op om morgenen eller på farten. I Danmark drikker vi ca. 20 mio. kopper kaffe om dagen. I gennemsnit svarer det til ca. 4 kopper per kaffedrikkende indbygger dagligt. Det indsætter Danmark på en global tredjeplads i kaffedrikning, hvor førstepladsen går til Finland, og andenpladsen til Sverige – to andre nordiske (og mørke og kolde) lande. Det danske kaffeforbrug er med til at forklare de mange kaffebarer, vi ser, der springer frem. Og det der er ”nyt” så at sige, er, at kaffebaren sætter kaffen i centrum. I stedet for at få kaffen fra en café eller restaurant, hvor der også serveres andet spise og drikke, køber vi i stigende grad kvalitetskaffe fra specialiserede barer.

 

Juicebarer

Seneste hit er de mange juicebarer, der med deres tjekkede image lokker især mange unge til. Juicebarernes popularitet er der mange årsager til. Men én af dem er, at vi i nyere tid oplever, at der er meget fokus på sundhed. Hos den lokale kiosk, hvor vi tidligere har spist en fransk hotdog med en Cocio, får vi nu stenalderkost og ingefærshot. Juicebarerne følger denne trend – de serverer kvalitetsdrikke, der er lækre, men som også gør noget godt for immunforsvaret og ens generelle helbred. Med et lækkert skud vitaminer fra en helt friskpresset juice, som ikke bare er baseret på én frugt, men på eksperimenterende blandinger, så er der da ingen, der har brug for sodavand! Til gengæld er det ikke svært selv at lave friskpresset juice derhjemme og til meget billigere penge. Det kræver blot en god juicepresser, hvis du skal igang.

 

Burgerbarer og toastbarer

Der er også alternativer på markedet, der skaber en slags modvægt til sundhedsregimet. Og det er nemlig en række burgerbarer og toastbarer, som langsomt ser dagens lys. Her er der fokus på at levere fastfood af gode, friske råvarer, og de er ikke blege for at gøre maden snasket, fedtet og ja, usund! Til gengæld er det lige, hvad man kan have brug for en gang imellem – især hvis man har tømmermænd og bare har brug for salt, sukker og fedt.

Listen over hippe spisesteder kunne fortsætte. For et års tid eller to tilbage så vi også barer med frozen yoghurt over det hele. Eller vinbarer, som kommer og går. Sådan går det med alle disse trends. Det er ikke alle, der er kommet for at blive – vi må altid vente og se, om de består tidens prøve.

Bedsteslankekur.dk anbefaler at man ikke drikker for meget kaffe for at få en hurtig slankekur